Mor & baby behandling
Find tilbage til dig selv og hjælp din baby
En fødsel er stressende for både mor og barn. At blive mor er stressende. Måske er det første gang, måske er der allerede andre børn, som kræver deres opmærksomhed.
I min mor & baby behandling, er der fokus på både mor og barn. Der er sat ekstra tid af til, at jeg kan behandle både dig og din baby.
Din baby korrigeres for skævheder og spændinger, som kan være opstået under både graviditet, fødsel og tiden efter (læs mere under behandling af baby).
En graviditet er hård for kroppen. Muskler, sener og organer er blevet strukket og rykket rundt og skal nu til at finde tilbage på plads. Mange har ondt i bækken- og hofte-partiet. Min behandling er med til at hjælpe din krop tilbage til sit normale jeg på den blideste måde. Men også den stress du måske mærker kan behandlingen sætte ro på.
Er mor ikke i balance kan det være svært for baby at finde ro, og derfor er det vigtigt ikke kun at hjælpe sin baby, men også sig selv.
Baby ligger enten og sover ved siden af dig under din behandling, eller også på maven af dig. Vi finder den bedste løsning for dig og din baby.
Aldersgruppe: Fra nyfødt til 6 mdr.